Musikerne

Yemi Valdes Den karismatiske og talentfulde cubansk sanger og komponist Yemi Valdes stemme har en smuk timbre som er dejlig at lytte til. Yemi voksede op i en musikalsk familie og begyndte at synge i en tidlig alder. Hun er uddannet musiker/sanger fra en musikskole på Cuba. Yemi har optrådt og turneret med flere bands i Europa, heriblandt den puertoricanske-amerikanske salsasanger Tito Nieves og den brasilianske sanger, sangskriver og pladeproducent Marcos Valle. Yemi Valdes debutalbum “Mirame” blev udgivet i foråret 2021.


Maria Carelse er et velbeskrevet blad i dansk verdensmusik - både på scenen og i korridorerne. Maria har spillet i en lang række danske verdensmusikorkestre. I den brasilianske afdeling har hun bl.a. spillet i Vida og Agora Brazil og inden for salsaen har hun bl.a. spillet med Los Rumberos og var ophavskvinden til det 12 mand store salsaorkester Salsa Loca. Maria var igennem en årrække formand for World Music Denmark.


Juan Borges Juan Alberto Borges er fra Palma Soriano på Cuba. Han spiller guitar og har dyrket den cubanske musik genre trova. Juan har spillet sammen med mange andre trovadores fra Santiago de Cuba bl.a. Aquino, Robertico & Yon. Juan flyttede på et tidspunkt til Island, hvor han dannede orkestret Afro Kuba Band med Cheick Bangoura, Petur Daniel Peturson og Hedinn Bjornsson. Musikken var en skøn blanding af afro og cubanske rytmer og melodier. I 2013 flyttede Juan til København, hvor han begyndte at spille med bl.a. orkestret Cuba Sa Son.

Jacob Rahbek Jacob Rahbek er bandets 'grand old man' og er en af landets mest respekterede tres-spillere. Han har også spillet med i Salsa Loca og har desuden spillet i Los Elementos, Bongo Businez, Choro Vivo og Samba Agogo med bl.a. Aninha Pompeia og Michael Aabye.


Niels Prins Niels er uddannet kontrabassist fra det Fynske Musikkonservatorium≥. Han har i årenes løb spillet i diverse symfoniorkestre, teaterforestillinger, revyer, big bands, verdensmusikorkestre og forskellige jazzbands. I de seneste år har det musikalske fokus ligget på cubansk son & salsa i bandet Los Cubraz og jazz med gruppen Da Jazz Var Pop.


Yeziel Lazo Yeziel Lazo er fra Cuba og er nu bosat i København. Yeziel synger bl.a. med gruppen Lazos D'Cuba og er sanger og perkussionist i forskellige andre bands. Han har fået undervisning i perkussion af Oscar Valdés, som var perkussionist og vokalist i det legendariske cubanske orkester Irakere, som har vundet flere Grammy priser. I 2018 skrev han 3 sangtekster til den danske film "Selvhenter" og indspillede perkussion på soundtracket.